Denne guide omhandler, hvorledes man udskifter en almindelig halogenspot med en energibesparende LED spot.
I eksemplet er der blevet benyttet en GU4 LED spot, der skal erstatte en halogenspot i en emhætte.
Hvis det skal være helt optimalt skal strømforsyningen i emhætten udskiftes, men som nødløsning kan den nuværende strømforsyning samt elnet benyttes.
Dette vil blive beskrevet i den følgende guide.
Indledningsvist afbrydes strømmen i kredsløbet. I dette tilfælde foregår dette ved en kontakt på selve emhætten.
Her vises en halogenspot samt den nye LED spot (GU4 12V) ved siden af hinanden.
Den nuværende halogenspot sidder her i emhætten.
Metalringen, der holder spotten fast, afmonteres.
Halogenspotten hives herefter ud af fatningen.
LED spotten isættes fatningen.
LED spotten trykkes op i holderen, hvorefter metalringen, der holder spotten på plads, monteres.
Herefter tændes lyset i emhætten
I dette køkken er der til venstre monteret 2 styk af disse GU4 LED spot (2W) mens der i højre side er monteret 2 styk 10W halogenspots.


LED Belysning

