LED skinnen kan fåes i to længder på hhv. 50cm og 100cm. Strømforbruget for disse er hhv. 1,62- og 3,80W.
LED skinnerne kan monteres af den lokale elektrikker, men for Gør-Det-Selv folket er her en guide til, hvorledes man selv kan montere disse, hvis man bare har en smule teknisk erfaring.
For at montere en LED skinne, skal vi bruge følgende enheder
LED skinne
Strømforsyning
Ledning
Krympeflex
Derudover skal der af værktøj benyttes:
Loddekolbe.
Saks, kniv eller skævbider til eventuel afkortning af ledningerne.
Loddetin
Hvis du ikke har benyttet en loddekolbe før, kan samlemuffer benyttes som en nødløsning.
Strømforsyningen tages frem, hvorefter dennes ledninger afisoleres og fortinnes.
Krympeflexen afkortes (2-3cm)
Krympeflexen sættes løst fast til ledningerne fra skinnen
På LED skinnen kigges nøje på printet i enden, hvor ledningerne sidder.
Her er +12V og GND markeret. (+ og -)
+ ledningen fra LED skinnen sammenloddes herefter med den brune ledning fra strømforsyningen.
- ledningen fra LED skinnen sammenloddes herefter med den blå ledning fra strømforsyningen.
Krympeflexen skubbes ned for at dække lodningen. Herefter krympes krympeflexen med en varmeblæser, hårtører, lighter el. lign.
De to monteringsclips, der følger med skinnen, skrues herefter fast til det ønskede monteringspunkt
LED skinnen klikkes herefter ind i monteringsclipsene
Dernæst kan stikket fra strømforsyningen sættes i stikkontakten – Eller ledningerne fra denne tilsluttes et lampeudtag.
Dernæst tændes LED skinnen, hvorefter skinnen lyser.
Her er et par eksempler på, hvorledes dette kan se ud:


LED Belysning

